Om Renpris
Renpris er stedet, hvor du får tre rigtige bud på rengøring — uden at aflevere dit nummer til nogen, du ikke selv har valgt.
Det skal være lige så nemt at få tre priser på rengøring som at bestille en togbillet. Beskriv boligen, få bud fra rigtige firmaer, vælg selv.
Hvorfor Renpris findes
Prøv at søge på, hvad rengøring koster. Du finder landingssider, der beder om dit telefonnummer, før de siger noget som helst. Prisen står ingen steder, og det er med vilje — forretningsmodellen bag de sider er at sælge kontaktoplysninger videre til den, der byder mest.
Renpris er bygget den anden vej rundt. Du beskriver boligen på to minutter. Op til tre godkendte rengøringsfirmaer regner på opgaven og sender hver deres pris. Først når du har valgt ét af dem, får det firma dit navn og nummer. De to andre får det aldrig.
Hvem står bag
Renpris er et dansk selskab og en del af & Mates. Vi bygger og driver platformen, godkender de firmaer, der må byde, og tager fat, når noget går skævt. Selve rengøringen udføres af det firma, du vælger — aldrig af os.
Hvordan vi tjener penge
Rengøringsfirmaet betaler et fast beløb den dag, en kunde vælger firmaets bud. Ikke før. Det er hele indtægten.
Det betyder tre ting, som vi holder os til: vi sælger ikke kontaktoplysninger, vi sælger ikke placering over andres bud, og et firma kan ikke betale sig til at stå øverst. Buddene står i den rækkefølge, de kom ind.